Vi bliver aldrig bedre end de produkter vi sælger eller de leverandører vi handler med. Det ved vi godt. Og det er derfor vi stiller store krav.

 

Først og fremmest kræver vi af vores leverandører, at alle produkter dyrkes forsvarligt med respekt for miljøet. Og at alle forholdsregler vedrørende pesticidanvendelse og hygiejne overholdes nøje.

 

Vi kræver:

  • at leverandørerne kan fremlægge sprøjtejournaler, der viser hvornår og med hvad produkterne eventuelt er blevet sprøjtet.
  • at der løbende foretages laboratorieanalyser af produkterne for at sikre at alle regler er blevet overholdt.
  • sporbarhed, der gør det muligt at spore en given vare tilbage til produktionsstedet.
  • at vores emballage ikke indeholder PVC,
  • at leverandørerne ikke bruger genmodificeret materiale i produktionen

og meget meget mere...

 

Derudover stiller vi krav til produkternes modenhed og farve, til smag, størrelse og udseende - dog vel vidende, at det er naturprodukter vi handler med og at vejrforholdene kan betyde at vi løbende må justere på disse krav.

 

De fleste af vores leverandører har valgt at blive certificeret for at sikre en ensartet og høj standard i deres produktion. De mest almindelige certificeringer er ISO, HACCP, EUREP-GAP og BRC.

 

asparges

totalproduce
© Lembcke 2007. Alle rettigheder forbeholdes